For transparens laver jeg hver måned et indlæg om Feddit.dks finanser og andet af relevans.
I april måned modtog Feddit.dk 18 kroner i donationer fra en anonym donor (husk at transaktionsgebyrer lægges for hver donation, så det giver mening at samle flere små donationer til én større). Tak for det 🙂.
De 18 kroner dækker ikke de månedlige udgifter på 439 kroner. Derved er kassebeholdningen faldet til 11663 hvilket giver en runway på over 26 måneder.
Man kan donere til Feddit.dk gennem Liberapay (https://da.liberapay.com/Feddit.dk/). Man er også meget velkommen til at støtte Feddit.dk ved at være en aktiv bruger og/eller fortælle andre om siden. Især det at fortælle andre om Feddit.dk er vigtigt for at få flere brugere, da vi ikke kører nogen reklamer - den eneste måde andre kan opdage siden er gennem jer!
Opdatering af Lemmy
Det er en del tid siden at vi har opdateret Lemmy og vi er nogle versioner bagud. Jeg har desværre ret travlt for tiden så har ikke meget tid til at opdatere serveren. Måske jeg kan lokke en af de andre admins til det 😉.
Hvis man forresten føler for at hjælpe til med at køre Feddit.dk er man meget velkommen til at melde sig. Det kan være det tekniske, eller det kan være det mere bløde som moderation eller hvis man har ideer til at gøre Feddit.dk endnu federe.
Som altid kan man stille spørgsmål ved at skrive i kommentarerne eller i privatbesked.


Jo, der er ikke stor grund til bekymring - men så vidt jeg forstår så baserer liberapays beregning af den ugentlige indkomst sig på at dem som er sat til at fornye deres løbende donation faktisk gør det, og det er der klart aldrig nogen garanti for. Men folk har jo været gavmilde så nej det står ikke af helvede til, nærmere modsat :)
Min er i hvert fald sat til årlig betaling for at mindske gebyrer, og jeg har bestemt ikke i sinde at stoppe den 😊
Vil mene at den kun viser aktuelle donationer.
Er der f.eks. en der donerer 10 kr * 4 uger, så vil den vise at man modtager 10 kr. om ugen, de næste 4 uger.
Altså det er jo lidt det samme, altså så får man 10 kr om ugen og det vil fortsætte med at være 10 kr om ugen, antaget at den donor fornyer donationen. Selvom man donerer “10 kr gange 4 uger” så er det jo egentlig bare 40 kroner som et engangsbeløb, så det er jo under antagelsen at det engangsbeløb fornyer efter 4 uger.
Den viser jo de næste 4 uger frem at du modtager 10 kr. om ugen, selvom du allerede har modtaget hele beløbet. Når de 4 uger så er gået og der ikke fornyes, så viser den heller ikke længere at man får 10 kr. om ugen.